Anders Thrane leverer en utrolig stemningsfuld og melodisk omgang indie-pop, og den danske sangskriver, inviterer dig endnu længere ind i hans univers, med det seneste album “Lysets Hær og De Ulykkelige Skabningers Skæbne”.

Debutalbummet “Ildsjael” landede i 2009, og siden har mange anmeldere rost den danske singer/songwriter. Albummet kickstartede en serie af koncerter, og singleudspillet “Hjerteblod” fik en god rotation på P4.

Nu er Anders Thrane klar med sit 2. album, og den stemningsfulde energi fylder stadig det unikke lydbillede. Anders er, foruden sanger og sangskriver, også billedkunstner, og især det kunstneriske aspekt i denne mands personlighed, smitter af på musikken.

Det nye album er lidt mørkere og mere eventyrbundet end debutudgivelsen, og handler om det fiktive lille land mod Nord, hvor krig har hærget landet i 1000 år.

LHODUSS_LPcover.indd

Det er næsten umuligt ikke at lade tankerne flyve afsted, når Anders Thranes bløde stemme fører dig ind i hans egen lille verden. Han er uden tvivl en lytter værd!

Hør nummeret “De Ulykkelige Skabningers Skæbne” herunder, og læg især mærke til den fede video, som er optaget i dukketeatret “Det Blå Hus” i Roskilde. På Lytter.dk, finder du også Anders lige Her.