usy6Yd_8ymU

Den kvindelige rapper Annelise er netop trådt ind på den danske hiphop-scene med den knivskarpe debut “Frisk Fiks”.

Efter en række år som Mund De Carlos faste backupvokalist, er Annelise nu klar til rollen som soloartist. Der er ikke sparet på noget i førstesinglen, hvor især det tempofyldte flow er aldeles overbevisende, ligesom Mund De Carlo også leverer et vers som ikke skuffer.

Omend rap-verdenen altid har været relativt mandsdomineret, er det fedt at høre en kvindelig røst med denne mængde power. Vi glæder os til mere.

Musikken er produceret af Banner, arrangeret, mixet og mastereret af Milad “Genius”, med horn fra Peter Marrot og scratch fra Dust Francis.