Med debutalbum ude og en voksende succes, kan Boho Dancer i maj opleves flere steder i Danmark.

Den spirende trio bestående af sangerinde og guitarist Ida Wenøe, trommeslager Asker Bjørk og bassist Símun Mohr har allerede spillet et hav af koncerter i både ind – og udland, og nu bliver der igen rig mulighed for at opleve dem.

Boho Dancer har bestemt taget et skridt ud af undergrundens skygge, både med 2012-EP’en Furry Skin, men især også med det aktuelle, og særdeles roste debutalbum, Gemini.

Bandet er især kendt for deres kunstneriske lydbillede, som sammen med Ida Wenøes hudløse og kraftfulde vokal, skaber et stærkt nærvær.

De er ikke bange for at folde sig ud på de store scener, og derfor er det en oplevelse værd, at se dem live.

Spilleplanen ser således ud:

02.05 Slagelse Musikhus, Slagelse
03.05 Spot Festival, Århus
05.05 Templet, Lyngby (m/ HighasaKite)
08.05 BETA, København
16.05 Radar, Aarhus
17.05 Huset, Aalborg
18.05 Posten, Odense

Se og hør nummeret “Fictional Reasons” fra debutalbummet herunder: