Den danske duo Contra Auguste består af producer Triman Hunt/Martin Thun og rapper Marki Snøre, og projektet virker i den grad spændende.

Jeg er simpelthen nødt til at fremhæve de her drenge, da jeg blev ret inspireret af deres måde at arbejde på. Duoens ene halvdel Martin Thun står for nogle helt ekseptionelle produktioner, som ligger den perfekte undergrunds-stemning til Marki Snøres rutinerede rap.

Hør den alene, i høretelefoner. Gå eventuelt en tur og prøv ikke at slå dig selv ihjel imens…“.

Sådan beskriver drengene deres debut-EP som netop er udkommet på det uafhængige pladeselskab Idiotsikker Records.

Pladen er lavet under ret sparsomme vilkår med et næsten ikke-eksisterende budget, og derfor hersker der også en stor charme og personlighed over musikken. Faktisk har Contra Auguste formået at gøre ufærdige demobeats og spontane produktioner til lidt af et mesterværk i dansk undergrunds-rap.

Ligger man inde med en forkærlighed for støvet og ægte dansk rap, fyldt med attitude og meninger, så må man ikke gå glip af Contra Auguste.

Hør debut-EP’en herunder, og download den så du kan tage gåturen på drengenes opfordring.