Charmerende dansksprogede sange er nogle gange alt hvad der skal til. En opskrift som den danske trio Knivfisk i sandhed har mestret.

Lidt kreativ leg bag tangenterne og knapperne, energiske trommer og støjende guitarkaos er alt hvad Daniel, Jimmie og Mads behøver, for at indtage deres helt egen plads på den danske musikscene.

Man får næsten flashback til de gode gamle dage med Magtens Korridorer, dog helt uden at miste Knivfisks egen lyd. Drengene oser af selvtillid og gåpåmod, og tekstuniverset er dejlig enkelt og lige til at synge med på.

Bag instrumenterne finder vi også en stor del af magien, da musikken i sig selv er utrolig godt skruet sammen.

Knivfisk er meget mere end blot sjove tekster og festival-stemning. Det er tre talenter i fuld flora.

Følg Knivfisk på Facebook og hør drengenes nye EP Tusmørke for Manddom herunder: