DJ’en og den elektroniske magiker ELOQ, har netop udgivet sin første video til nummeret “Shine”.

ELOQ, der især er kendt for sine produktioner for Cheff Records, har i de seneste par år boltret sig i et elektronisk univers af dubstep-inspirerede lyde. Hans sound har gjort ham bemærket både på den elektroniske scene, men også som DJ i Københavns natteliv og som en fuldblods Cheff-lyddreng, sammen med bl.a. Kidd, Klumben og TopGunn.

Hans nye video til nummeret “Shine” tangerer til det dystre og bizarre, og har selvfølgelig ELOQ’s eget spøjse touch inde over. Hans tydelige talent og bemærkelsesværdige sound, gør det uden tvivl værd at tjekke videoen ud! Hør meget mere fra ELOQ ved at besøge ham på Soundcloud.