LP1UEnQ4yFA

Den danske soul/r&b-sanger og sangskriver Jonas Rendbo er gået sammen med Højer Øye på nummeret “Dag Har Brug For Nat”.

Jonas Rendbo er en garvet herre i den danske musikbranche, og har igennem de sidste 15 år bl.a. været sanger og musiker for kunstnere som Outlandish, Rasmus Seebach og senest Barbara Moleko, Ukendt Kunstner og S!vas, imens han også har en karriere som solokunstner og sangskriver.

2014 var året, hvor Rendbo udgav sin første single på dansk, nemlig nummeret “Når Verden Ender”, og nu er opfølgeren “Dag Har Brug For Nat” landet. Med sig har han Danmarks ukronede konge af hooks, nemlig rapperen Højer Øye, som også har en finger med i spillet på produktionen.

Nummeret er en forløber for albummet Først Til Sidst, som udkommer til august.