xtX3q9DezJw

Den fremadstormende danske sangerinde Katie Keller er nu klar med dobbeltsinglen “Snakker For Meget/Penge”.

Det går stærkt for Katie Keller i øjeblikket – helt bogstaveligt. Vi skal ikke længere tilbage end november 2015, før danskerne for første gang stiftede bekendskab med Katie, i form af debutsinglen “Eller Ik”, der ikke alene havde Suspekts egen Bai-D med på feature, men som også blev P3’s Uundgåelige samt ugens Voice Choice.

Jeg er lidt paf pt, fordi det hele går så stærkt, men jeg elsker det. Jeg elsker hver og én af de mennesker jeg arbejder sammen med, og jeg har det tætteste bånd med min producer, så det kunne ikke være bedre. Glæder mig til et vildt 2016”, fortæller Katie.

Den nye dobbeltsingle tager fat i popgenren med tunge beats og ørehængende hooks, hvor Katies attitude og rå ydre skinner igennem. Den nye musikvideo fungerer som en fusion af de 2 nye numre, og bag instruktionen finder man bl.a. Jonas Risvig, som mange kender for dokumentaren “Da Danmark Blev Suspekt”.

D. 7. april løber Zulu Awards over skærmen, og her får Katie Keller sin TV-debut, når hun indtager scenen sammen med Bai-D. Hendes første solo-koncert kan desuden opleves på Ideal Bar d. 20. april.