Kidd har altid været spændende at følge. Hans blanding af vildskab, talent og intelligens har gjort ham til et guldkorn i mange sammenhænge.

Nu får man muligheden for at opleve Kidds karriere og liv på nært hold, når en ny dokumentar snart ser dagens lys. Som en flue på væggen har dokumentaristen Andreas Johnsen fulgt Nicholas’ kometagtige musikkarriere, som byder på alt fra ubeskrivelige opture til hårde personlige nedture.

Det bliver en hudløs ærlig skildring af den mand, som stort set alle danskere lærte at kende på kort tid.

I går så jeg en dokumentar om mig selv – siden start 2011 – pyh ha – mange opture men utrolig mange personlige nedture. Det bliver hårdt men godt at vise Danmark – hvad der er sket bag festen – bagsiden af medaljen.“, udtalte Kidd på Twitter her i mandags.

Dokumentaren har planlagt premiere under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX den 3. november.

Nicholas er i øjeblikket i fuld gang med sit kommende album, som eftersigende skulle vise et helt nyt Kidd-kapitel.