D. 23. marts udkommer L.O.C’s sjette soloalbum, “Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1”, på det nystartede pladeselskab SGMD (Selvgjort Millionær Dreng), som er startet af manden selv. Liam er en gavmild herre, og fra d. 23. marts og 5 uger frem, kan du downloade hele pladen på www.loc.nu – kvit og frit!

Dét lyder da ikke helt dumt, hva? På det nye album kan du, foruden L.O.C, også opleve Uso, Gigolo Jesus og Pernille Vallentin.

I forbindelse med Liams nye pladeselskab, fejrer han uafhængigheden og den enorme støtte fra folk, igennem de sidste mange år – og det får vi at mærke, med et gratis album fra manden selv. Jo tak!