UUKuJhAxFpc

Louis Rustum har netop udgivet singlen “Not Impressed”, men imponeret bliver man.

Der sker simpelthen så mange ting i dansk musik lige i øjeblikket, og noget af det rigtig interessante musik, kommer fra Århus-kollektivet Hukaos, som står bag nogle af de største stjernefrø lige nu – bl.a. Louis Rustum.

Det 22-årige talent er en begavet rapper med noget på hjertet, og hans dybe og sprøde stemme går rent ind. Han har i flere år været en del af den aarhusianske undergrundsscene, og den nye single “Not Impressed” løfter sløret for en artist med internationalt portentiale.

Nummeret har den klassiske afdæmpede Hukaos-aura omkring sig, helt uden at miste artistens eget præg. Det rungende og skiftende tempo i Louis’ flow fungerer godt med den ellers overvejende triste historie i nummeret.

Singlen har fået premiere på Noisey, og får derfor frit løb i hele verden. Godt gået!

Hør nummeret her, og nyd den flotte video, af Hukaos’ egen dygtige videomager Rasmus Rørbæk.