Endnu engang ramler vi ind i et band, som med et enkelt nummer, imponerer stort set de fleste. Moscow Streetkids har funk, soul og attitude – og så er de tilmed danske.

Det var den populære danske hiphop-blog DrozDailySteezin som fik æren af at offentliggøre gruppens første video til nummeret “Succes”, og personligt blev jeg imponeret af resultatet.

Fedt nummer, simpel og effektiv video og 6 medlemmer der alle leverer med bravur. Selvom alle 6 formår at være i front på den ene eller anden måde, er det svært at komme udenom gruppens sangerinde Lil Miss Ray, som besidder en stemme der snildt kan sammenlignes med eksempelvis Amy Winehouse og Lauryn Hill.

Som helhed er musikken super lækker, og sammen skaber de en lyd, som man ikke ligefrem hører hver dag herhjemme.

Man skal i høj grad holde øje med Moscow Streetkids, og man kan følge gruppen på Facebook og Soundcloud.

Se og hør nummeret “Succes” herunder: