zFKPCoaneA8

Mund De Carlo river det danske sprog rundt i hans nyeste nummer “Rap Godt”.

Kender man lidt til Mund De Carlo, så ved man, at manden besidder et overlegent lyrisk talent. Han leverer altid noget ekstraordinært, og det nye nummer “Rap Godt” er bestemt ingen undtagelse. Vi snakker 6 minutters rendyrket overskud, og med en umiskendelig inspiration fra Eminems “Rap God”, er der ikke meget at sætte en finger på.

Nummeret er dog ikke opbygget af de klassiske 3 dele, nemlig vers, bro og omkvæd, men i stedet leveret med ét langt vers, som efterlader enhver rapfan lamslået. En diskret produktion af Genius og Hanak komplementerer nummeret smukt, og gør samtidig plads til Mund De Carlos altid imponerende flow.

Hør nummeret og se videoen af Simon Frøsig her.

Vil man desuden opleve Mund de Carlo live, og det kan klart anbefales, er der netop offentliggjort 4 nye koncertdatoer i første halvår af 2016:

29. januar – Aalborg Katedralskole.
5. marts – Kultur Cosmos, Viby.
11. marts – Stars, Vordingborg (med Kasper Spez).
20. maj – Spillestedet Mantzius, Birkerød.