D2S Records er på vej op, og nu er der nyt fra frontmanden Definitionen og det nye skud Crone.

Crone er en af de nye danske rappere, som især fik opmærksomhed med hans første single “Facaden“. Man bliver uden tvivl positivt overrasket over knægtens stemme, flow og tekstunivers, som er imponerende godt kombineret.

Crone har et mixtape på vej ved navn “Aristokratia”, og den første single “ARISTOKRAT1A” er netop landet. Han er værd at tjekke ud!

Definitionen har i en alder af kun 14 år imponeret med hans sublime tekster, og betegnes af mange som dybt undervurderet på den danske hiphop-scene. Man må sige, at det er godt klaret, og hans nyeste udspil “Status”, bekræfter kun den spirrende hype.

Bag D2S Records finder vi en mand ved navn Casper Andersen, som står for produktionen, og ham må man bestemt ikke glemme. Musikken er virkelig godt skruet sammen, og Definitionen sidder selv bag skærmen, når videoerne skal redigeres.

Så lad os give den op for de her drenge, de gør det godt!

Crones nye single finder I her, og Definitionens track “Status” kan I nappe på iTunes og finde på Spotify.