Paper Tigers har fået både spillesteder, anmeldere og lyttere op på tæerne, og med en Underground Music Award for bedste rocknavn i baghånden, er de helt sikkert på vej frem.

Drengenes debut-EP “If We May?” udkom som sagt i dag, og efter et par gennemlytninger, må jeg godt nok sige, at den er værd at tjekke ud. Paper Tigers leverer en super fed britpop-inspireret rocktone, og de er især kendt for deres liveshows, hvor der både er god energi og en fed stemning!

For et par uger siden smed Paper Tigers den første single “The Avalanche” op på nettet, og reaktionerne var positive. Det er arketypisk, anti-autoritær velspillet rock’n’roll, og man har bl.a. kunnet opleve drengene på Vega, Bremen, Plænen i Tivoli og sidste års Roskilde Festival.

I torsdags stod den på Release i Huset, og aftenen løftede sløret for den nye pop-rock skive, som I kan købe på iTunes. Musikken kan klart anbefales.

Følg desuden Paper Tigers på Facebook.

(Tak til Roxanne Lærkesen for et fedt pressefoto)