Pato har altid været en mand med mange talenter, og han er ikke sky for at blande en masse forskellige ting sammen. Man skulle måske derfor tro, at det hele kunne gå hen og blive en meget forvirrende affære, men på Patos danske debutalbum, formår han at samle en blandet plade!

Især det ørehængende aspekt i sangene, må man give manden credit for, og vi bliver hevet direkte ind i det meget enkle lydbillede fra starten, med nummeret “Fladt Land”, hvor Danni Toma hjælper til.

Der er som sagt lidt af hvert på den her plade, og vi bevæger os meget i den lidt reaggae-inspirerede rock-verden, med gode rytmer og stemning. Patos vokal bærer os igennem sangene med god energi, og især numre som “Det Hele Blinker” og “I Nat”, har den klassiske dansk-rockede lyd.

Tekstuniverset er som stilarten meget bred, og handler om alt fra politik til livet som københavner. Den tydelige spilleglæde som Pato har, gør sangene meget ærlige og ligetil, og derfor kan pladen godt bære en småfejl hist og her.

Det kan godt være, at Pato ikke har en største sangstemme, men han lever sig ind i sin musik, hvilket giver en meget fri og simpel lyd. Man får næsten lyst til at tænde for solen, og hive drengene med i Frederiksberg Have, i selskab med en kasse bajere og en pakke smøger.

Det er glad og energisk musik, og I kan støtte op ved at købe hele herligheden på iTunes.