Norske Lorenzo og danske Simon skaber sammen en dejlig omgang catchy poprock, som er indhyllet i gode melodier.

Det er enkelt, ligetil og ørehængende, hvilket sagtens kunne ende i en kedelig blanding. Men faktisk er en af duoenes styrker netop at gøre musikken levende og lækker at lytte til.

Man forestiller sig med det samme en lille scene på en hyggelig bar eller café, hvor musikken er som selvskrevet til at fungere. Der hersker en dejlig ufarlig stemning over drengenes lyd, som kan invitere til både dans og afslapning.

Filosofien er positivitet, glimt i øjet og kække referencer, som bestemt kan mærkes i de gode popnumre.

Glad You Came er aktuelle med debut-EP’en We Are Glad You Came, som kan downloades ganske gratis lige Her.

Følg desuden Glad You Came på Facebook og se videoen til nummeret “Chase The Light” herunder: