Kamilia Amélie udfolder sit musikalske talent igennem et poppet soul-univers, som både imponerer ud af højtalerne og fra scenekanten.

Efter en veloverstået Live Live Festival denne weekend, blev jeg helt og aldeles forelsket i den danske sangerinde og sangskriver Kamilia Amélie, som slet ikke er til at stå for.

Musikken læner sig lidt opad kunstnere som Duffy og Winehouse, men Kamilia besidder sin helt egen vidunderlige charme, som især kan mærkes fra scenekanten.

Efter et møde med producer Steven Mahona fra Nephel Music, gik et spirende samarbejde igang, som bl.a. har resulteret i det anmelderroste debutalbum Come What May.

Musikken er rig på gode melodier, musikalsk kreativitet og et glimt i øjet, og skulle man falde over en koncert med Kamilia Amélie, kan hun i den grad anbefales live. Hun har allerede opvarmet for både Lukas Graham og Nabiha, og er bestemt godt igang med musikkarrieren.

Følg Kamilia Amélie på Facebook og se videoen til nummeret “Jante Law Suppressed” herunder: