TFA er godt igang med at placere sig selv, som en af de rigtig spændende nye danske rappere. Han har netop skrevet kontrakt med pladeselskabet Phatphase, og kan opleves live flere steder henover de næste 3 måneder.

Efter sidste års store rap-bølge, har der været kamp om pladserne indenfor genren. Faktisk er det ufatteligt så mange nye rappere der er dukket op, og blandt dem finder vi bl.a. TFA.

Efter tracks som “Det TFA” og “Ka Ik La Vær” har han opnået en massiv respekt i den danske undergrund, og hans både aggressive og tempo-fyldte rap, er fyldt med selvtillid.

Der hersker nærmest en slut-halvfemser Clemens-aggressivitet over TFAs stil, og han gør det imponerende godt. Der er attitude og giver-ikke-en-fuck-rap for alle pengene, med tekster, som både formår at bunde i noget seriøst og samtidig passe perfekt til det hurtige flow.

Jeg vil i høj grad anbefale jer at give TFA en lytter.

Følg ham på Facebook.

Herunder kan I se og høre tracket “Det TFA”: