Lukas Graham har overrasket alle, og i dag udgivet deres nye album Lukas Graham (Blue Album).

Ingen har vidst det, men i dag er Lukas Graham ude med opfølgeren til det storsælgende debutalbum fra 2012. Hvis man følger drengene, bl.a. på Snapchat, ved man, at de har tilbragt oceaner af tid i LA, hvor albummet er blevet til.

11 numre er det blevet til, og foruden en genindspillet version af megahittet “Happy Home” samt dobbeltplatin-hittet “Mama Said”, får man 9 helt nye numre, heriblandt den nye single “Strip No More”.

Stream albummet overalt.

Og som om det ikke skulle være nok, så drager Lukas Graham også på deres hidtil største Danmarksturné til efteråret.

19.11 – Aarhus, Ceres Arena.
20.11 – Odense Idrætshal.
21.11 – Aalborg, Aalborghallen.
26.11 – Herning, Herning Kongrescenter.
27.11 – Vejle, DGI-huset.
28.11 – København, Forum.