Lytter.dk bestræber sig på, at være Danmarks førende online medie for ny dansk musik. Vil du være med på holdet?

Har du fingeren på pulsen? Elsker du koncerter og festivaler? Hører du meget musik – også musik ikke alle kender? Så er du måske præcis den vi søger hos Lytter.dk. Vi er i vækst, og lige nu søger vi ildsjæle som vil være en del af holdet, og levere alt fra anmeldelser til billedserier.

Det du er god til, og det der motiverer dig, er præcis hvad du kan byde ind med. Er du god til at skrive, kan vi bruge dig som skribent eller anmelder, og er du god med et kamera, kan du slå dig løs med billedserier eller videoprojekter. Det kunne også være noget helt tredje – you tell us.

Det vigtigste er, at du har lysten og interessen.

Skriv lidt om dig selv og dine kompetencer til info@lytter.dk eller via vores kontaktformular.