Anja Kickbusch sætter ord på de store følelser

0

Visse sangerinder har en stemme, som har sin charme i både det stærke og sårbare lydbillede. Her er Anja Kickbusch et glimrende eksempel.

Den danske sanger og sangskriver ligger nemlig inde med en fantastisk vokal, som er i centrum i hendes både mørke, ekspressive og ikke mindst eksperimenterende univers.

Musikken har især sin styrke i det stemningsfulde hjørne, og man kan nærmest se Anja for sig på en mørk scene, kun oplyst af en enkelt lyskegle oppefra. På debutalbummet Don’t Pretend bliver der sat ord på de helt store følelser, og man får fornemmelsen af en legesyg kreativitet, som blot venter på at springe frem.

Numrene og melodierne er nemlig utrolig alsidige, og svinger i både tempo og stemning, imens de stadig bevarer Anjas personlige og lidt skæve stil.

Der er elementer fra både rock, folk, indie, jazz og sågar en smule country, og selvom det lyder som en forvirrende blanding af stilarter, har det en dejlig charme, som gør det til en oplevelse at lytte til hende.

Debutalbummet Don’t Pretend kan både købes via Gateway Music og høres på Spotify. Herunder kan du nyde nummeret “My Own Lie”.

Følg desuden Anja Kickbusch på Facebook.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.