AV AV AV – Leia’s Theme

0

Den fremadstormende danske producertrio AV AV AV har netop udgivet musikvideoen til nummeret “Leia’s Theme” fra debut-EP’en They Live.

Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad udgør AV AV AV, og sidstnævnte, nemlig Martin Skovbjerg, har ageret instruktør på den fantastisk flotte nye video, som er optaget på Island, ligesom han sammen med rapperen Jooks, har skrevet historien.

Videoen er centreret omkring den unge pige Leia, der lever i en industriel fremtid, hvor luften udenfor er forurenet. I hendes søgen på den rene natur bliver hun jagtet af maskiner og folk i gule kedeldragter, hvilket lever op til titlens ‘Star Wars’-reference.

I bandet er vi meget inspireret af science fiction, og på samme tid elsker vi at være tæt på vandet og naturen. Derfor ville jeg gerne arbejde med videoen i det spændingsfelt“, fortæller Skovbjerg.

AV AV AV har modtaget meget ros for debut-EP’en They Live, og henover sommeren kan trioen opleves på bl.a. Musik i Lejet, Trailerpark og Roskilde Festival.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.