Billow leverer håndspillet soul/hiphop med en funky attitude

0

En gang imellem falder man over den slags musik, som skubber én tilbage i sædet. Når Billows førstesingle “Mental Picture” bliver sat på, bliver man pludselig klar over hvor fantastisk den danske musikscene er.

Bag det danske soul/hiphop-band Billow finder vi frontmanden Bashir Billow, som må siges at ligge inde med et overbevisende talent for engelsksproget rap.

Med inspiration fra kunstnere som bl.a. The Roots, Mos Def og Lauryn Hill, præsenterer Billow den danske musikscene for noget, som man ikke ligefrem hører hver dag herhjemme. Musikken har en funky attitude med masser af rytme, ørehængende melodier og en super lækker kombination af lyrik og flow.

Førstesinglen “Mental Picture” er et vanvittigt godt første udspil fra gruppen, og deres lyd skal nok få opmærksomhed, både i vores lille land, men absolut også i udlandet. Der er virkelig tale om nogle dygtige musikere, og de fortjener en seriøs lytter.

Hør førstesinglen “Mental Picture” herunder, og læg desuden mærke til den super fede video.

Fang Billow på Facebook.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.