Christopher synger godt – måske for godt?

0

Er han Danmarks næste popstjerne? Christophers længeventede debutalbum “Colours” er netop udkommet, og det varede da heller ikke mange timer, før det lå på 1. pladsen på iTunes.

Tonsvis af fans, 2 succesfulde singler, en tjans som opvarmer for Medina og nu et debutalbum – er der noget som kan stoppe den 19-årige sanger?

Man må sige, at Christophers vokal læner sig gevaldigt op ad et imponerende og medfødt talent. Der er ikke en finger at sætte på den silkebløde stemme, og den bærer også pladen igennem de 11 numre.

Christopher følger pop-reglen godt, og der er masser af plads til numre omkring kærlighed, og de stille numre, hvor Christophers vokal jo sidder lige i skabet. De glade sange mangler heller ikke, og på titelnummeret får den unge sanger besøg af norske Frida Amundsen.

Albummet er uden tvivl fyldt med god popmusik, og hvad kan man sige – en solid plade. Man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere variation i numrene, så de bød på lidt mere. Christopher synger rigtig godt, men han kunne sagtens udfordre sin stemme lidt mere, og variere, så det ikke bliver for meget det samme.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi har at gøre, med en talentfuld ung mand. Som en debut, er den her plade uden tvivl kun begyndelsen, og Christopher er kommet rigtig godt fra start!

Næste singleudspil kan Christopher ikke komme nærmere ind på endnu, men videoen skal indspilles i Los Angeles, og sangen bliver eftersigende fyldt med “farver”.

Køb hele albummet på iTunes.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.