Curtis Gold – “V.I.B.E.”

0

Curtis Gold tager forskud på sommeren med 90’er vibes og funk i stor stil

Bag kunstnernavnet Curtis Gold finder man Curtis Carlsen, som er en del af det spirende danske kollektiv A-Trax, som foruden Curtis, også består af KVIA, Jamina og AK-420. Sidstnævnte finder man bag produktionen på nummeret “V.I.B.E.”, som den nytilkomne Curtis Gold netop har sluppet.

Genren ligger et sted mellem disko, funk og 90’er-rytmer, og selvom Curtis førhen ikke har været bleg for at dykke ned i dybe emner, hvilket man kan udforske på hans SoundCloud-profil, er det nye udspil centreret omkring en simpel og sommerlig lyd. Det nye alias The Funkinator lægger ikke skjul på netop dette faktum, og der er i den grad skruet op for de gode vibes.

Om nummeret udtaler A-Trax: “Tracket er en beretning af bravado kulturen i hiphop, blandet sammen med en smule selvironi, som danskerne er så kendt for. Med solen i ryggen og solbriller i fjæset, danner Curtis Gold et lyrisk univers præget af sol, sommer og store armbevægelser.“.

A-Trax driver pladeselskabet A-Mix, som det nye nummer også er udgivet på. Mit første møde med kollektivet skete igennem årets KarriereKanonen, da jeg faldt over AK-420’s nummer “Sindssyg“, som imponerede mig på alle tænkelige måder. Hold øje med det her hold – de har gang i noget ret fedt.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.