Danmarks nye pophåb: Jonezy klar med debutsingle

0

Den blot 20­-årige Jonas Laursen, med kunstnernavnet Jonezy, er klar med førstesinglen “Mad Rhymes”.

Hvis vi har lært noget om popgenren i de senere år, så er det, at pop ikke længere bare er pop. Genren har adopteret adskillige andre genrer, og skabt nye udtryk. Her er Jonezy et glimrende eksempel. Musikken er rå og ind til benet, og inspirationen kommer bl.a. fra artister som Lykke Li og Florence + The Machine.

Den selvlærte musiker skriver selv alle hans sange, og musikken fungerer som et outlet for ham. Derfor skriver han også helst alene.

Når jeg skriver sange, vil jeg helst være alene, for det er lidt ligesom at skrive en dagbog”, fortæller han. ”Det kommer lettest til mig at skrive en trist sang. Jeg kan godt lide, at det er dramatisk og har en mening, men samtidig er simpelt og let at gå til.”.

Hele produktionen af debuten “Mad Rhymes” har Jonas også været dybt involveret i, og sammen med produceren Christoffer Stjerne, så det færdige nummer dagens lys.

Jeg havde en klar vision om, hvordan sangen skulle være, men Christof er har hjulpet mig med at ’roughe den op’ og tage den til et helt andet niveau”, fortæller Jonas.

Med Jonezy som en del af den danske popscene, kunne der godt ske spændende ting i fremtiden. Det kan anbefales at følge med.

Lyt til “Mad Rhymes” på de gængse streamingtjenester, bl.a. Spotify herunder.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.