De her kunstnere bør opleves til SPOT Festival 2014

0

Jeg vil stærkt anbefale, at man besøger SPOT Festival i år. Ikke kun pga. musikprogrammet, men faktisk især pga. musikprogrammet. Her kommer et bud på nogle af de kunstnere, som man bør opleve fra scenekanten i år.

Disa
Fredag, 16.30, Atlas.

Den København-bosatte islænding Disa Jakobs leverer et mørkt og eksperimenterende lydunivers, som med garanti vil give én på opleveren.

Ice Cream Cathedral
Lørdag, 00.30, Atlas.

Galaktisk pop med pulserende trommer. Bandet står desuden bag albummet The Drowsy Kingdom fra 2013, som blev kaldt et af årets allerbedste albums af Soundvenue. Det ville være en god idé at stikke hovedet ind her.

Ukendt Kunstner + S!vas + Gilli + Lord Siva
Fredag, 23.15, Godsbanen – Den Rå Hal.

Alene lineup’et taler for at kigge forbi denne koncert. 4 spirende kunstnere, som med garanti leverer et show i særklasse.

Nelson Can
Lørdag, 17.00, Godsbanen – Den Rå Hal.

Larmende og energisk pigerock når det er absolut bedst. Tøjlerne bliver uden tvivl sluppet løs til den her koncert.

Negash Ali
Lørdag, 23.45, Godsbanen – Den Rå Hal.

Negash Ali er faktisk en utrolig spændende artist, med et take på musikken, som man ikke ellers ser i lille Danmark. Klart en oplevelse værd.

Lord Siva
Lørdag, 18.45, Musikhuset – Caféscenen.

Endnu en artist der bryder grænser, og kigger på musikken med friske øjne. Hiphop udvikler sig virkelig i disse år, og Lord Siva er blandt de forreste i den udvikling.

Schultz and Forever
Lørdag, 21.45, Musikhuset – Caféscenen.

Folk-talentet Jonathan Schultz bringer en stemning med sig på scenen, som simpelthen bør opleves. Han tager elementer fra både folk – indie – og pop-genren, og ser hvad han kan gøre det til. Resultatet taler for sig selv.

De Danske Hyrder
Lørdag, 19.35, Musikhuset – Filuren.

Det er nærmest umuligt at hade de her drenge. Det er klassisk dansk stodder-rap om bistand, billige bajere og frysepizza. Musikken besidder en nærmest hyggelig stemning, som man ikke kan lade være, med at blive i godt humør af.

Karl William
Lørdag, 22.30, Musikhuset – Lille Sal.

Hvad kan man sige om Karl William? Talent og atter talent. Hans silkebløde stemme og sans for melodisk perfektion, gør ham til en ufattelig spændende ny dansk artist. Hans koncert er et must-see!

Scarlet Pleasure
Lørdag, 18.15, Musikhuset – Rytmisk Sal.

Den spændende danske trio leverer poppet R&B, med et drys af elektroniske beats og atmosfærisk vokal. Luk øjnene og drøm dig væk til den her koncert – du vil ikke fortryde det.

Vild $mith
Fredag, 02.00, Radar.

Der er lagt i kakkelovnen til noget af en fest til det her show, og drengene er notorisk kendte for at starte en fest. Vær vild til den her koncert, og syg dagen efter.

Heimatt
Lørdag, 20.45, Radar.

Nyudklækkede Heimatt har med deres folkede udtryk, skabt sig en del hype i undergrunden på ganske kort tid. Den her koncert vil give dig et afbræk fra alt hvad der hedder stress, og lade dig segne hen i bandets stemningsfulde og nordiske univers.

SNAVS
Lørdag, 00.00, Radar.

Nok en af landets mest spændende nye producere netop nu. Du slipper ikke fra hans koncert uden feststemning.

Mont Oliver
Lørdag, 19.15, SCC ->.

Mont Oliver har haft travlt det sidste års tid, og deres poppede urban-hiphop-lyd, vil være et godt valg at opleve live.

Kidd
Fredag, 00.30, SCC <-.

Kidd skal opleves, fordi han er Kidd. Hans nye album lander d. 19. Maj, og manden med komet-karrieren lader til at være tilbage, bl.a. bag hans franske og langhårede alter ego Jacques. Kom afsted til den her koncert, virkelig.

The Minds Of 99
Lørdag, 20.15, SCC <-.

Dansksproget synthesize-fyldt rock, er hvad du kan forvente af denne koncert. Du er muligvis faldet over nummeret ”Det Er Knud Som Er Død”, som har haft god vind i sejlene, og de seks gamle barndomsvenners lyd vækker ren 80’er nostalgi.

Lydmor
Fredag, 22.30, Voxhall.

Med en stærk vokal og en forkærlighed for elektroniske beats, leverer Lydmor både musik til dansegulvet og en diset sommermorgen. Sjældent har man set mere indlevelse fra en kunstner på scenen, og netop derfor, må du ikke gå glip af den stemning, som kun Lydmor kan skabe.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.