Er Kidd et fjols eller et skjult geni?

0

Efter lang tids stilhed omkring fænomenet Kidd, er han nu tilbage med både film og musik. Især musikken er spændende, og Nicholas lægger modigt ud med to modsætninger.

Første udspil efter pausen var nummeret “16”, som et eller andet sted var selvskrevet til hate. Nummeret er specielt og dystert, og bestemt ikke et hit til privatfesterne. Næste udspil var det højtråbende track “Fetterlein”, som viser en snert af den Kidd vi er vant til.

Men hvorfor? Hvad er grunden til at lægge ud på denne måde? To vidt forskellige numre i to vidt forskellige universer. Nicholas er efterhånden kendt for at have en bagtanke, og ikke være bange for at lege lidt med den etablerede musikbranche.

Del det lidt op.

Kidd er, så vidt vi ved, kommet ud af en hektisk periode med druk, stoffer og hor, som mange allerede har set i filmen “Kidd Life“. Han står nu foran et seriøst comeback, som helst skal gribes helt korrekt an. Faktisk, har han gjort det bedste af to verdener.

Ikke alene har han bombet Danmark med endnu en ørehænger, men han har også turdet sænke paraderne, og vise hvad der ellers gemmer sig bag manden med solbrillerne. Det er en bred skildring af talent, som er værd at lægge mærke til. “16” er et modigt træk i dansk musiks evige skakspil, og “Fetterlein” stiller enhver modstander i skakmat.

Man kan ikke ignorere succesen,  for den er der. Den er ægte. Nicholas er spændende at følge, og haters er efterhånden blevet hans varemærke, hvor det nu nærmest er tabu at snakke godt om Kidd.

Snyder han os igen? Det kan ingen vide. Men lad os i det mindste respektere valget om at “komme tilbage” og måden han har lært af den hårde og turbulente start.

Det virker som om, at han er parat til at skyde noget personlighed og noget relevans ind i hans musik, og dét kunne sagtens ende med en helt anden Kidd.

Se og hør “16” og “Fetterlein” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.