Fabeldyret ‘Cirkus Slaraffenland’

0

Fabeldyret har i selskab med OGU produceret et dystopisk øjebliksbillede af det samfund, de to bevæger sig rundt i. Der er ikke sparet på ironi, referencer eller pointer hen over cirkussets forskellige, mere eller mindre livstrætte artister, der på en liflig blanding af selvbedrag, tomhed og lykkepiller lader forestillingen rulle sig ud.

Netop samfundets tendens til en overfladisk dyrkelse af selvet og en afledt forherligelse af en misforstået individualitet, er temaer som optager Fabeldyret gennem pladens forskellige alter egoer.

På sin vis minder Cirkus Slaraffenland om Røde Mors Ta’ på landet , omformuleret til dansk hiphop anno 2013 og det klæder den godt. Tankerne falder også på Residents Freak Show, men det er umiddelbart mest pga. temaet. Teksterne driver af ironi og det foregår igennem miserable alteregoer, der uden at blive platte, udstiller mange af samfundets fortræffeligheder. I modsætning til Røde Mor er det ikke blot middelklassen, men samfundets generelle tendenser til overvågning, hjernevask og navlepilleri. Fra en hilsen til fitnessfolket, til en kommentar til den etablerede klasse, bevæger den iltre rapper sig over en bred palet af den selvsmagende skare.

Pladens virkemidler er ret så interessante, fra den markante stemningsskabende intro, over karussellens rundtossede beat, pauseklovnens kejtethed, linedanserens ensomhed, billederne er mange og godt sat sammen af OGU. Stilen er hiphop, men gennem pladen bevæger OGU sig gennem forskellige afarter, godt suppleret af de to gæster, Mr. Syra og DJ Beatnik.

Mr Syra har haft en finger/stemme med i spillet på pladens femte nummer, Bugtaleren, hvor der samples på livet løs i hans ”soulede” vokal. Her falder Fabeldyret og OGU næsten over i en R&B slager og det er sjovt at høre OGU få en mere bunden opgave. På samme måde bærer Linedanserens noget mere svømmende beat, præg af at der har været besøg af DJ Beatnik. OGU selv er altid garant for et gedigent hiphopbeat, men supplerer løbende med forskellige detaljer og lag, som f.eks. diskret klaverspil og des lige. Det er på sin vis både ærgeligt og helt perfekt. Ærgeligt, fordi jeg næsten kan skifte vilkårligt blandt numrene og alligevel ramme nogenlunde samme takt, men helt fint da det bidrager til at gøre pladen til én, effektfuld enhed.

Pladen gæstes i øvrigt af tre rappere, der supplerer Fabeldyret og efter min mening sker det bedst på Karussellen, hvor indtrykket forstærkes af Opiden og Loke Deph. Ali Sufis rap på Tryllekunstneren fungerer skam også fint, det ik det, men som effekt var det mere interessant med Karusellen der kørte mig rundt i manegen.

Overordnet set er Cirkus Slaraffenland en interessant plade, såvel lyrisk som musikalsk og rummer mange fine pointer om virkeligheden efter sammenbruddet. Den er proppet med detaljer og bærer præg af at have taget en rum tid for de to at få sat sammen. En fare ved at lave et sammenhængende værk over lang tid kunne være at det gik ud over sammenhængen og helhedsindtrykket, men der er helt bestemt tænkt over rækkefølgen og det samlede lydbillede spiller fint.

Pladen skiller sig ud fra så meget andet, ved ikke, i alt for højt omfang, at agere som bangende omkvædsdyrkelse af rapperens ego. Der er faktisk en forsvindende lille portion damer, stoffer eller politi, ligesom at siddende regenter lades være i fred, til fordel for de bredere linier. Det er tydeligt at der er et reelt budskab i teksternes univers, omend det stadig leveres på abstrakt og ironisk vis.

Hitpotentialet er pænt gemt væk og underspillet og det er på sin vis fint for sådan en kultursnob som mig, men ærgerligt da pladens budskab næppe når ører der ikke i forvejen er ganske enige med Fabeldyret. Derved kommer pladen til at fremstå som et samfundskritisk øjebliksbillede, som ikke ulig en af Røde Mors mindre kendte plader sygner hen i emhættens skær. Og den skæbne er for tidlig, for en plade som Cirkus Slaraffenland. Om den kommer til at overbevise nogen, der ikke var overbevist i forvejen må stå uvist, men den fortjener bestemt et lyt.

Cirkus Slaraffenland er i byen og billetten værd, så skynd dig afsted.

Albummet udkommer på vinyl igennem pladeselskabet Kragetæer, men indtil da findes det allerede i det digitale virvar af tjenester, bl.a. på iTunes og Spotify.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.