Gerda Monroe byder på energisk 80’er-pop

0

Den danske sangerinde og sangskriver Anna Mose bidrager med energisk og ørehængende popmusik under kunstnernavnet Gerda Monroe.

Anna har altid været en rigtig gør-det-selv pige, og soloprojektet Gerda Monroe er ingen undtagelse. Den 25-årige musiker har helst gerne fingrene nede i det hele, og står ikke alene for den digitale udgivelse af hendes debut-EP, men har også være inde over produktionen af hendes nye musikvideo.

80’ernes storladne og frie energi har en stor plads i Monroes univers, og giver virkelig musikken et nøk opad. Den unge sangerindes flotte og gennemtrængende vokal spiller godt sammen med de rytmiske poptoner, imens der stadig gives plads til lidt kant i den karakteristiske kontrast mellem det feminine og det maskuline.

Som medlem af det Danish Music Award-vindende impro-vokalensemble IKI, er dette bestemt et interessant soloprojekt, som allerede nu emmer af potentiale.

Debut-EP’en er sat til efteråret 2013, og førstesinglen “Can’t Break Me” er netop udkommet med en flot video, hvor Monroe vandrer rundt på københavnske tagtoppe.

Som et første udspil er det både et modent og yderst vellykket resultat, som bestemt fortjener en lytter.

Følg Gerda Monroe på Facebook og nyd førstesinglen “Can’t Break Me” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.