Kesi ude med den længe ventede video til ‘Gadehjørne’

0

Kesi har et album lige på trapperne, og forventningerne er høje til den unge Nørrebro-rapper. Tracket “Gadehjørne” er blevet luftet rundt omkring i et stykke tid efterhånden, og nu er videoen endelig ude, hvor du uden tvivl vil se nogle velkendte ansigter!

Man må sige, at Kesi har overrasket positivt i den senere tid, og hans seneste par afsnit af SLEM TV, har virkelig løftet forventningerne til det kommende album. Det lader både til at være utrolig gennemført, og samtidig fyldt med tracks til enhver smag.

Albummet har et hav af spændende features, bl.a. Pernille Rosendahl, Emil fra Suspekt, Ataf og selvfølgelig hele B.O.C-crewet. I den nye video huserer lidt velkendte ansigter, bl.a. Clemens, Johnson, MFS, Ataf og den nye grme-rapper Simo. Derudover får du selvfølgelig leveret et par stærke vers fra Kesi og Gilli, samt et omkvæd fra Mass.

Alt i alt et fedt nummer, og en video der passer perfekt til.

Den nye dobbeltsingle indeholder, udover “Gadehjørne”, også tracket “Ku Godt” – Køb dem begge på iTunes.

Del.

About Author

Skriv en kommentar