Klumben er et Dancehall Geni og elsker Faxe Kondi!

0

Det rykker altså. Det gør det virkelig. Klumben har netop smidt sin debut-EP ud til danskerne, og der er ingen tvivl om, at manden leverer dansk dancehall når det er bedst.

Netop genren dancehall er virkelig begyndt at komme op her i Danmark, og nu hvor sommeren banker på døren, kan der næppes finde en anden form for musik, som passer bedre til en solbeskinnet eftermiddag på græsplænen, i selskab med mange venner og mange øl.

Debuten har fået navnet “Fra Klumben Til Pladen”, og er et solidt første udspil fra Christian aka. Klumben, som især fik opmærksomhed sidste år, sammen med resten af Cheff Records.

Den 7-numre lange plade indeholder bl.a. tracket “Kriminel”, som Klumben især er kendt for, og nye numre, hvor både TopGunn, Raske Penge og Fragga Just kan opleves som features.

Dancehall-tonerne og reaggae-stemingen skinner selvfølgelig igennem, og Klumben kombinerer både lyrik og flow på en faretruende rutineret måde. Det kræver sin mand at lave et nummer som er dedikeret til en sodavand, og et, hvor man beskriver sig selv om et dancehall geni. Men det er ikke desto mindre præcis et par af de ting, som Klumben har gjort på det nye udspil – og det fungerer!

Det er ikke vanvittigt avanceret musik, faktisk ret simpelt, og sammen med producer TopGunn, formår drengene at levere noget ret genialt. Et vuggende beat og en tekst som sætter sig direkte på hjernen, er alt hvad der skal til.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at de her sange rykker publikummet til koncerterne, og det er umuligt ikke at synge med.

Køb pladen på iTunes eller lyt på Spotify – du vil ikke fortryde det!

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.