LRSN varsler kommende debut-EP

0

Den elektroniske musikscene i Danmark summer meget for tiden, og nye producere dukker op fra nær og fjern. En af dem er 27-årige LRSN.

Efter et par års søgen efter sin egen lyd har Jimmie Laursen, også kendt under kunstnernavnet LRSN, nu fundet sin helt egen sound. Det spirende producertalent har aldrig været bange for at eksperimentere med genrer, og det er da også blevet til et hav af numre, der spænder vidt fra både atmosfærisk melankoli til tung bas.

En vigtig ingrediens i LRSN’s musik har dog altid været nyskabelse. De seneste 2 år har nu resulteret i en langt mere afklaret artist samt, ikke mindst, nummeret “RDY”, som eftersigende er førstesinglen fra den kommende debut-EP. Nummeret bevarer LRSN’s atmosfæriske og tilbagelænede sound, men bidrager også med hurtige basgange og en ørehængende melodi. Lyden på EP’en bliver i stil med “RDY” og har en forsigtig releasedato i februar.

Kunstnere der ikke er bange for at prøve nye ting, er jo en ting vi elsker her hos Lytter.dk. Derfor er det yderst anbefalingsværdigt at kigge forbi LRSN på Soundcloud og følge ham på Facebook.

Lyt til nummeret “RDY” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.