Lyrebyrds går fra duo til trio

0

Efter succesen med nummeret “Beaches” er Lyrebyrds tilbage med ny single, nyt medlem og kommende debut-EP.

Jeg bliver mere og mere positiv overfor de her drenge, især fordi deres musik indeholder så meget indlevelse. Man mærker tydeligt passionen for deres lyd, der nok bedst beskrives som et clash mellem indie-genren og den elektroniske verden.

Den nye single “Neon Bears” trækker især på indie-elementerne, som fungerer virkelig godt henover de flerstemmige vokalharmonier.

Den selvbetitlede debut-EP udkommer d. 17. januar og er produceret af Brian Batz, bedre kendt som manden bag Sleep Party People.

Vi kan forvente et udvidet lydbillede hjulpet på vej af gruppens nyeste medlem Tobias Korch, som med ansvaret for trommesamples, loops og lydmanipulation, udvider Lyrebyrds til en trio.

2013 tegner allerede som et godt år for Lyrebyrds.

Hør nummeret “Neon Bears” herunder og nyd den flotte video:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.