Matthew Bay genopfinder 80’ernes disco og funk på debutsinglen

0

Den energiske førstesingle “High Heel Traces” fra Matthew Bay bringer dig direkte tilbage til 80’ernes MTV æra.

Bag soloprojektet Matthew Bay står den blot 22-årige sanger og sangskriver Mathias Broksø fra København, og han har et meget simpelt mål. Nemlig at bringe 80’ernes disco og funk ind i 2017 – og det må man sige han gør.

“High Heel Traces” er et energisk disco-popnummer med en detaljerig elektronisk produktion bag sig. Netop produktionen er værd at lægge mærke til, da man her finder producer og bassist David Vang, kendt som bassist i L.I.G.A.

Sammen har de igennem halvandet år arbejdet med deres fælles kærlighed for 80’ernes lyd, og det er bl.a. blevet til en debut-koncert på Rust i december sidste år.

Debutsinglen komplementeres perfekt af en musikvideo, som ikke kunne skrige mere 80’er, om så den prøvede. Den er komplet med glitter og koreograferet dans, imens Bays galaktiske univers smukt flettes ind i et David Lynch-inspireret narrativ.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.