Mund De Carlo og lillebror Aleksander danner BROER

0

Rapperen Carlos Demsitz, bedre kendt som Mund De Carlo, har sammen med hans bror Aleksander startet projektet BROER, som danner ramme om brødrenes forhold.

De to brødre har altid brugt musikken til at udtrykke sig, og i de seneste par års fokus på hver deres solokarriere, har deres musik bevæget sig i vidt forskellige retninger. Nu går de sammen om at fortælle deres historie, som både indebærer en turbulent opvækst, musik som udtryksform og et mål om at bygge broer mellem forskelligheder.

Om samarbejdet fortæller de:

Den fortid – og det forhold vi har, har vi længe haft brug for at udtrykke. ’BROER’ er vores mulighed for at gøre det. Vores forhåbning er, at andre kan spejle sig i vores fortælling, favne deres egen historie og begynde at bygge bro mellem forskelligheder og uoverensstemmelser. Samtidig vil vi gerne udfordre folks idéer om fast definerede kategoriseringer, og vise, at det er når vi arbejder på tværs af genrer og opdelinger, at vi kan rykke os, bryde vores grænser og skabe noget nyt.”.

“Afgrund” er det første nummer fra projektet, som følges op med en 7 numre lang EP d. 5. september. Lydbilledet er en spændende forening af genrer, og blander rap med en soulet vokal. Alt musikken er produceret af Andreas P. Bjerring og Milad Genius, som har været sparringspartnere fra starten for at skabe et så helt værk som muligt.

Lyt til “Afgrund” på Facebook, iTunes, Spotify og alle de andre gængse streamingtjenester. 2. singlen lander d. 28. august med en tilhørende musikvideo. Man kan desuden også se frem til en 28 minutter lang kortfilm til musikken.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.