Nye navne til P3 Guld’s imponerende livescene!

0

Den eftertragtede P3 Pris er ikke dum at få mellem hænderne som kunstner, og sidste år løb Fallulah med prisen og de 100.000 kr. I år løber P3 Guld af stablen d. 6. april, og især musikindslagene er rigtig spændende i år.

Ingen ringere end Simon Kvamm kommer til at styre løjerne i Koncerthuset i DR Byen, og Nephew-frontmanden glæder sig:

For mig er det helt naturligt at skulle være vært for P3 Guld, for når de musikalske kollegaer holder fest, og man bliver spurgt, om man vil være toastmaster, så siger man ja. Jeg glæder mig oprigtigt til at fejre ny dansk, original musik. Den musik, der ikke bare bliver sunget, men også spillet og skrevet af originale danske kunstnere.

Derudover kan du på scenen indtil videre opleve Spleen United, Choir Of Young Believers, The Asteroids Galaxy Tour, Lukas Graham og Kidd.

Dét lyder ikke ligefrem kedeligt, og imens vi venter på de nominerede indenfor prisuddelingens kategorier, har P3 Guld i dag også tilføjet Ulige Numre og Marie Key til programmet.

Det tegner i hvert fald ikke til at blive kedeligt, og du kan som altid se hele showet på DR2, og følge med live sammen med Kenneth K på P3.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.