Ørehængende melankoli fra Helsinki Poetry

0

Rune Vigil Nielsen og Ebbe Frej udgør sammen den danske elektropop-duo Helsinki Poetry, som er aktuelle med debutalbummet Transport.

Det er svært at få armene ned, efter at have hørt lyden af den spirende duo. Drengene skaber et utrolig ørehængende og melankolsk lydbillede, med Runes blide og glasklare vokal i front.

Produktionerne er omfangsrige og fyldt med langstrukne synths, tunge basgange og gode melodier. Det anmelderroste debutalbum strækker sig henover 12 numre, som alle er opkaldt efter forskellige storbyer rundt om i verden.

Musikken ligger utrolig godt i ørene, og en af duoens store forcer er bestemt evnen til at skabe fantastiske melodier – hele vejen igennem.

Man fornemmer en gennemført sans for detaljer, som både giver lydbilledet simple og komplekse egenskaber. En kombination som Helsinki Poetry mestrer med bravour.

Følg Helsinki Poetry på Facebook og se videoen til nummeret “Saigon” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.