Penny Police fanger lytterne

0

Med sin trofaste autoharpe og fortryllende vokal, fanger danske Penny Police lytterne med sin utrolig stærke og bemærkelsesværdige indlevelse.

Bag Penny Police finder vi den danske sanger og sangskriver Marie Fjeldsted, som med debutalbummet The Broken, The Beggar, The Thief, beviser hvilke guldkorn man kan finde i dansk musik.

Det er en fornøjelse at lytte til hendes fantastisk stemningsfulde lydbillede, som både indeholder elementer fra indie, pop og folk. Især hendes vokal trænger igennem, med en velbevaret skrøbelighed og ynde.

Samarbejde med American Film Institute 

Til nummeret “As Long As You Watch My Heart“, som bliver Penny Polices 3. single, bliver der lavet en musikvideo i samarbejde med et team af studerende på American Film Institute i Los Angeles.

Det danske stjerneskud Jacob Lundgaard Andersen som bl.a. har været assistent på Submarino, og med Raphael Saadiq på verdensturné, blev optaget på den verdenskendte filmskole sidste år og er instruktør på videoen.

Det er et super spændende samarbejde og man kan støtte projektet lige Her, som jeg i høj grad vil opfordre folk til at gøre, da det ser ud til at blive en fantastisk video.

Det danske vækstlag kan være stolt af en kunstner som Penny Police, som lægger så meget indlevelse og ynde i sin musik.

Find hende på Facebook.

Se og hør nummeret “Up Here” fra debutalbummet herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.