Rå, larmende, svedende og skrigende rock fra Le Cul

0

Vi må aldrig glemme rocken, og det sørger det københavnske band Le Cul for. Med de to guitarister og forsangere Maxis og Dre Deville i front, er der ikke mangel på energi og kaos.

Netop de to forsangere står i spidsen med deres to vidt forskellige vokaler, som spænder fra den klassisk britiske klang, til den mere mørke og rå stemme.

Bandet har spillet et hav af koncerter i både Danmark, Sverige, Tyskland og England og har to udgivelser ude, nemlig EP’erne The “Here’s Our Friend Charlie!” EP og French Pentalogy, som begge byder på god rock.

Det fede ved Le Cul er helt klart alsidigheden i musikken, og de to EP’er byder da også på forskellige ting. The “Here’s Our Friend Charlie!” EP læner sig, med sine 8 numre, op af klassisk rock med fart på, der kredser omkring landsbyliv, kriminalitet, kærlighed og ikke mindst psykedeliske oplevelser. På French Pentalogy er vi et helt andet sted, og pladen udgør en hyldest til nogle af Frankrigs største helte.

Det er en oplevelse at lytte til Le Cul, og har man en svaghed for Beatles, Kinks, Stones og Stooges, vil man ikke blive skuffet.

Følg Le Cul på Facebook og mærk essensen af bandet med videoen til nummeret “Hillbilly Prospect” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.