Storbydunkle sange fra Moerch

0

Bag soloprojektet Moerch finder vi Carsten Mørch-Bentzen, som igennem et mørkt, poppet og elektronisk lydbillede, skifter mellem det intime og det storslåede.

Mange kender muligvis Carsten fra midt-halvfemserne, hvor han var sanger for hiphop-trioen Hvid Sjokolade. Der er dog sket meget i hans liv siden, og netop denne tid, med både en vens død, fødslen af 2 sønner og alderens indtog, endte som brændstof for denne nye musikalske udfoldelse.

Og en udfoldelse er det bestemt. Debut-EP’en One udkom i slutningen af april, og præsenterer et udtryksfuldt, mørkt og nærmest manisk lydbillede, hvor man virkelig fornemmer en stor kreativ udfoldelse.

I et væld af stærke hooks, cool grooves og eventyrlige arrangementer, hersker der en trang til at komme ud med noget, hvilket især både kan høres og ses i førstesinglen “Where Is The Love?”, hvor en visuelt exceptionel flot video, skaber fundament for en flot udgivelse.

Nummeret kom bl.a. i rotation på P6, og figurerede som årets officielle CPH:PIX-sang.

Moerch er et interessant projekt, som bestemt er værd at holde øje med.

Følg Moerch på Facebook og hør nummeret “Where Is The Love?” herunder.

Nyd desuden den imponerende video lavet af Jacob Lyngsø Andersen.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.