Storslået rock fra Apollo Bear

0

Dansk rock er bestemt ikke underrepræsenteret i vækstlaget, og Apollo Bear er blandt de bands, som fortjener en god portion opmærksomhed.

Rock kan være mange ting, og selvom danske Apollo Bear finder inspiration i bands som Mew, Kashmir og Radiohead, formår det 5-mand store band at have en enorm styrke i deres kreative instrumentering, som resulterer i nogle fantastiske og ikke mindst storslåede rocknumre.

Efter en delt 4. plads i Emergenza Festivalen og koncerter på både Rust, Lille Vega og Store Vega, er det gået hurtigt for drengene, som for nyligt også kunne bekræftes på dette års Live Live Festival d. 10.-11. maj i Roskilde.

Apollo Bear har en interessant og nyskabende tilgang til rocken, og man fornemmer en klar passion for musikken, som med sit store potentiale, tegner til at udvikle sig i en spændende retning.

Følg Apollo Bear på Facebook og nyd det flotte nummer “All The Sun Was Dying” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.