SUKK forener musik og ægteskab

0

I en dagligstue på 3. sal i København er den nyudsprungne mand-og-kone duo SUKK blevet til, som nu er klar med debut-EP.

At være gift behøver ikke at skrue ned for kreativiteten og kærligheden til musikken, hvilket Peter og Johanne beviser på smukkeste vis. Parret har besluttet at slå sig sammen i projektet SUKK, som forener dansksproget popmusik med melankoli og atmosfærisk stemning.

Især brugen af det danske sprog, fungerer som en glimrende kontrast til det mørke og dystre lydbillede, som i sig selv skaber et imponerende helhedsindtryk, med alt fra simpelt klokkespil, til ægte kirkeorgel, tangenter, synthesizers, strygere, blæs og en hær af slagtøj.

SUKK er i dag ude med deres debut-EP, vis 5 numre drager inspiration fra det nordiske vinterhalvår, med dets golde natur, korte dage og bidende blæst. Naturen er en bærende del af SUKK, og bruges bl.a. igennem strygere der følger vinden og knirker som de gamle egetræer.

Projektet emmer i det hele taget af sjæl og passion, og er bestemt værd at holde øje med.

Følg SUKK på Facebook og hør førstesinglen “Den Her Må Jeg Klare Selv” herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.