Tiny Symmetry – Nightmares

0

Tiny Symmetry er navnet på en ny dansk elektronisk duo, som leverer et organisk lydbillede vha. human beatbox.

Debutsinglen præsenterer et spændende nyt take på den elektroniske genre, med en rammende vokal og et både gribende og atmosfærisk univers. Tiny Symmetry kombinerer tunge baselementer og syngende synths med ørehængende melodier og harmonier, og det gøres faktisk så godt, at billedsiden til musikken opstår lynhurtigt for øjnene af én. Man kunne sagtens forestille sig en rejse igennem den islandske natur i slowmotion, når man hører “Nightmares”. Musikken kan virkelig noget.

Duoen, som består af 20-årige Sally Lykke Fabricius (sang & midi-key) og 21-årige Andreas Larsen (midi-key/klaver & human beatbox), har netop til måls at skabe stemning med deres musik. Der fokuseres på helt bestemte følelser i hver sang, og det er vigtigt for de 2 medlemmer, at de kan forholde sig til musikken, så de kan invitere lytterne med ind i det univers de skaber.

“Nightmares” er produceret helt på egen hånd, og er lige nu ude på alle tjenester. Lyt til den på SoundCloud her.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.