To Absent Friends skildrer udfordringerne som millennial på debutsinglen

0

Hungrer man efter et univers af 70-80’er synthpop, så kan den nye danske indie-pop/rock duo To Absent Friends bestemt anbefales. Debutsinglen “If Tomorrow Dies” er netop landet.

Bag duoen finder man Mathias Rishøj og Jonas Johansson, og drengenes lydunivers består af 70-80’ernes synthpop i en moderne fortolkning med et friskt melodiøst pust af Brit-rock. Målet er at give lytteren en nyfortolket retro fornemmelse.

Dog lader Mathias og Jonas sig ikke begrænse, og “If Tomorrow Dies” kombinerer elementer fra flere genrer, både i form af harmoniske synths, hårdtslående 80’er-trommer og en drømmende ekkofyldt vokal.

Kombineret med et tekstunivers centreret omkring den virkelighed nutidens ungdom møder, komplet med rastløshed og svære valg, står “If Tomorrow Dies” som en stærk debut med melankolske egenskaber.

Nummeret er produceret af duoen selv, mixet af Adam Lilienfeldt og mastereret af Mikkel Gemzøe.

Debutsinglen er et resultat af mange måneders hårdt arbejde, og To Absent Friends har flere ting på vej, bl.a. et fuldlængde debutalbum i 2018.

Hør “If Tomorrow Dies” herunder.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.