Træd et skridt tilbage, for her kommer Nelson Can!

0

Riv jackstikket ud af guitaren, og kyl den ind i trommesættet, for her kommer det fandenivoldske danske pigeband Nelson Can. Tidligere kendt som punkbandet Niels På Dåse, er pigerne nu tilbage, med endnu mere energi, nye instrumenter og engelske tekster.

De charmerende tøser Signe, Selina og Tami leverer en solid omgang støjfyldt og højtråbende rock, fyldt med pondus. Pigerne gør det faktisk så godt, at man ikke umiddelbart skulle tro, at de er fra lille Danmark. De formår at levere noget utrolig gennemført med ganske få virkemidler, og det minimalistiske udtryk fungerer virkelig godt.

I starten af 2012 landede Nelson Can’s debut-EP, og med den, kom der virkelig opmærksomhed på pigerne. Deres stil besidder en imponerende gennemslagskraft, hvor man fornemmer en fed spontanitet og frihed.

Nelson Can spiller bl.a. på årets Roskilde Festival og Samsø Festival, og henover sommeren, kan pigerne opleves i både Berlin, Amsterdam og Aberdeen.

Find Nelson Can på Facebook.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.