Tre musikere genforenes i RadiOcean

0

Det er endnu engang på tide at dykke dybt ned i den danske undergrund, og fiske en perle op. Denne gang er blikket rettet mod danske trio RadiOcean, vis tre medlemmer er blevet genforenet efter en lang pause.

Valget om at opløse sig selv, kom efter et mislykket forsøg på at lave en plade. Pausen endte dog i noget positivt, og har både modnet og styrket de tre medlemmer i en sådan grad, at de nu er klar til at træde ind på den danske musikscene med projektet RadiOcean.

Repertoiret består både af genindspilninger fra de gamle dage, da trioen opstod i Roskilde, samt helt nye sange, som skal sætte streg under genforeningen.

Musikken bevæger sig i et poppet univers, med diskrete rockede undertoner. Lyden er simpel, og især det melodiske aspekt fungerer glimrende.

Det er altid dejligt når venner og bands genforenes, så RadiOcean skal bestemt også have en chance for at blive hørt.

Følg RadiOcean på Facebook og giv musikken et lyt herunder:

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.