Uge 23: Yungest

0

I denne uge fokuserer vi på den spirende unge rapper og sangerinde Yungest.

Yungest er en ung kvinde med libanesisk blod i årene, og hendes musik byder bl.a. på et eftertænksomt tekstunivers og charmerende rap. Hun besidder en fantastisk evne til at levere det uventede, og originaliteten i hendes lyd gør, at hun skiller sig ud på en bemærkelsesværdig måde. Det hele foregår på engelsk, og ved første lyt kunne man sagtens tro, at hun er taget direkte ud af den amerikanske rap-undergrund i New York.

Hun har allerede modtaget ros fra artister som Rejjie Snow og Earl Sweatshirt, og det stilsikre stjerneskud skinner henover old school hiphop-beats, der er krydret med en lækker new yorker lounge-lyd. Et nummer som “Valentine’s Breakfast” og ikke mindst hendes nyeste single “What Are We” er tydelige beviser på, at vi her har en upcoming artist med kæmpe potentiale.

Yungest spiller til Distortion Final Party på lørdag d. 6. juni, og imellemtiden kan du lytte til hende her på SoundCloud. Følg hende også på Facebook.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.