Uge 24: Lille

0

I denne uge retter vi fokus mod den spirende rapper Lille.

Mange er nok stødt på Lille i selskab med Ankerstjerne på succeserne “Vent Og Se” samt “Mit Navn I Lys“, og det er der en god grund til. Drengene har netop begyndt et musikalsk samarbejde, som virkelig har fået luft under vingerne.

Dog skal Lille ikke ses i skyggen af Ankerstjerne. Hans umiskendelige rå stemme og evne til at få flow og lyrik til at spille sammen, er blevet hans kendetegn. For få år siden fik han med numre som “Bag Facaden” og “Ensom Jeg” skabt opmærksomhed omkring sig selv, og nu lader det til, at karrieren går ind i en ny og spændende fase. Man kunne bl.a. opleve rapperen til dette års Distortion, ligesom Lille også har været med Ankerstjerne på tour.

Lille er lige nu aktuel med hans nyeste single “Misbrug”, hvor Thunder Suit Visuals står bag musikvideoen, og både Pelle Pelle og kammeraterne fra Hyped Up Fam har leveret tøj.

Del.

About Author

Kommentarer er slået fra.